Velfungerende bydel få minutter fra centrum

Kilehusene ligger i smukke Kristiansminde, hvor naturen møder Roskilde by – lige på grænsen til Hovedstadsområdet. Her har familien sin grønne og fredelige base, der er præget af smukke skovarealer og store frodige enge. Samtidig tilbyder lokalområdet alle de muligheder og faciliteter, der gør hverdagen lidt nemmere.

Gode faciliteter for børnene
Til børnene er der tre folkeskoler, to daginstitutioner og fritidsklub inden for en radius af kun tre kilometer. Og de mange stisystemer, der sammenbinder bydelen, gør det nemt at finde en tryg rute, så børnene selv kan cykle eller gå til skole.

Supermarked i gåafstand
Alle de daglige indkøb kan gøres i det lokale butikscenter med stort supermarked, der ligger i kort gåafstand fra Kilehusene. Her kan man hurtigt handle ind på vej hjem fra arbejde – eller lige smutte hen, hvis man står og mangler en ingrediens til aftensmaden.
 
Hele Roskilde til rådighed
Når man bor i Kilehusene har man hele Roskilde til sin rådighed, og man kan køre ind til centrum på under fem minutter. Bymidten med gågaderne byder bl.a. på det bedste shoppemiljø uden for København. Desuden er byen kendt for de mange hyggelige cafeer, gode spisesteder og ikke mindst spændende kulturelle arrangementer året rundt.

Afstande fra Kilehusene

Roskilde Centrum 3,4 km
Københavns Rådhusplads < 40 km
Lokalt butikscenter 1 km
Tre folkeskoler < 2,6 km
To daginstitutioner < 2,2 km
Gymnasium 1,4 km
Roskilde kongres- & idrætscenter 2 km
Roskilde Golfklub 2,9 km
Boserup Skov 4,3 km

1
2
3
1

Kilehusene

2

Roskilde Fjord

3

Roskilde Domkirke